Tiden du er på vej ind i, kræver kun TROS-HVILE!
I en drøm fornyligt, viste Herren mig en tyk kegleformet GULDNÅL, som blev presset igennem et nåleøje af hud og kød! Nålen sad fast halvvejs igennem nåleøjet spændt til det yderste, så huden var ved at sprække! Det var umuligt at føre nålen igennem øjet, den var simpelthen for tyk for enden af nålen.
Nålen symboliserer Hans tjeneste og arbejden igennem vores liv. En tjeneste af herlighed (guld) og gennembrud. Han har styrken til det, men han ønsker ikke, at du skal forsøge i dit eget KØD. For HANS nye gennembrydende liv og tjeneste i dig, ikke sker gennem KØDETS magt og styrke, men KUN ved Hans Ånd! (Zakarias 4:6 ).
“Og alt for længe, siger Herren, har du forsøgt at presse nålen igennem dit kød, hvilket kun har resulteret i begrænset og indsnævret vision med et udeblivende gennembrud! Men NU kalder Herren dig en ny Åndsstyrke og Åndsledelse frem i dig, imens du slipper din “gøren og stræben” og dit forsøg på at være i kontrol. For KUN gennem TROEN og HVILEN i HANS mægtige Ånd og styrke, vil det lykkes, siger Herren”!
Jeg mærker at Gud, igennem denne “nedlukkede” tid i vores samfund, har lært os at overgive os, og HVILE påny – ikke i passiv opgivenhed, men i en hvile af aktiv og forventende TRO til Ham. Tros-hvilen bliver derfor dit mægtigste våben for gennembrud i tiden fremover! Du må ikke gå tilbage til kødets sved og kamp!! (Heb. 4:10-11)
Livet i HVILEN vil forløse 3 tydelige frugter i dit liv:
- Mindre arbejdspres, og MERE frugt. Nye ideer, som får et langt større afkast… (forfremmelse med reelt færre timer/ færre projekter til højere løn/ mere afkast) Joh.15:5.
- Du ledes til nye gudsbestemte relationer – uden du har kæmpet for at få dem!
- Nye døre af indflydelse åbnes, -døre du ikke selv kunne åbne.
Og Herren siger, “…Jeg vil indgyde en ny TRO og et fast HÅB på indersiden af dig. En synlig vækst, genoprettelse og et nyt mod vil manifestere sig i dit liv. Og jeg siger til dig igen; Kom til mig, lær af mig og tag mit åg på dig…, for jeg er ydmyg og sagtmodig i hjertet. Jeg slipper dig ikke, du skal intet mangle og du skal ikke stå tilbage i noget”!
Og Herren siger; “Hvis ikke du har lært at HVILE i Mig og lade Min Ånd lede igennem dig i denne tid, bliver fremtiden en udmattende tid for dig! Jeg kalder dig derfor, og udfordrer dig inderligt, siger Herren, til at træde ind i TROS HVILEN, fremlænet og i forventning som aldrig før, men du må kun blive dér i Mig… for da skal du MERE END SEJRE og se løfterne udfolde sig som Jeg lovede dig!”
I denne tid er det derfor altafgørende at JESUS ER og bliver din Shalom – den fulde del, din 1.Kærlighed, din Genoprettelse, din Styrke, din Retfærdighed og din Forsørger, ja -din Beste Ven, din Rådgiver, din Lærer og Far/ Mor …. dit ÉT og ALT!